PRINCE2® Foundation er et intensivt kursus, der giver dig et indgående kendskab til PRINCE2® som metode til effektivt at planlægge, styre og lede projekter. Kurset giver dig en forståelse af de grundlæggende principper og et stærkt fundament til at arbejde med PRINCE2® i dine egne projekter

PRINCE2 Foundation

Om kurset

PRINCE2® kurset vil give dig en grundlæggende forståelse af PRINCE2®-metodologien. Du vil lære om de vigtigste principper i metodologien og få konkrete værktøjer til at arbejde med PRINCE2® i projektledelse. Kurset forbereder dig til at bestå PRINCE2® Foundation-eksamen og blive certificeret. Efter kurset er du rustet til at anvende PRINCE2® i din dagligdag som projektleder.

 

Kursusindhold

  • Introduktion til PRINCE2 - Grundprincipperne i PRINCE2
  • Processer, temaer og dokumentation, der anvendes til at igangsætteet projekt
  • Tilpasning af PRINCE2® modellen til egne projekter og egen hverdag.
  • PRINCE2 Foundation eksamensforberedelse - Gennemgang af typiske eksamensspørgsmål relateret til nøgleområder i PRINCE2-manualen.

 

Deltagerprofil

Kurset henvender sig til projektledere og projektdeltagere, der ønsker indsigt i PRINCE2® metoden og et stærkt fundament til at arbejde inden for planlægning, styring og ledelse af projekter.

Det forudsættes, at du har et grundlæggende kendskab til projektledelseselementer, men det er ikke noget formelt krav, at du har projektledelseserfaring.

Vores deltagere er typisk involveret i projekter, der gennemføres efter PRINCE2® metoden, eller indgår i samarbejde med kunder, der anvender metoden.

Metoden bruges både i den offentlige og den private sektor i alle typer af projekter.

 

Kursusmaterialer

Som forberedelse til PRINCE2®-forløbet modtager du følgende:

• PRINCE2®-manual (e-bog) – ”PRINCE2® – Projektledelse med succes”, 2017-udgaven

• Læseplan til PRINCE2®

• Forberedelseshæfte

• Overblik over kursusforløbet

• Vejledning til onlineeksamen

• Voucher til booking af PRINCE2®-eksamen

 

Kursusforberedelse

I forbindelse med dit kursus sender vi dig en voucher til den officielle PRINCE2-manual som e-bog.

For at få det optimale udbytte af kurset anbefaler vi dig at læse hele PRINCE2®-manualen igennem og gennemgå PRINCE2®-forberedelsesmaterialet. Vi anbefaler, at du afsætter omkring 25-35 timers forberedelse inden kursusstart.

 

Certificering og eksamen

Eksamen foregår online efter endt kursus – direkte hos den officielle eksamensudbyder, PeopleCert. Du kan derfor selv vælge, hvilken dag og hvilket tidspunkt på dagen der passer dig bedst. I forbindelse med kurset sender vi dig en eksamensvoucher, som du skal bruge til at booke din eksamen, samt en vejledning i, hvordan du gør det.

Foundation-eksamen

• Multiple choice

• 60 spørgsmål

• Mindst 33 spørgsmål skal besvares korrekt, for at eksamen er bestået (55%)

• Uden hjælpemidler

• 60 minutter i alt til at gennemføre eksamenen – forvent lidt opstart med onlineeksamensvagten.

 

PRINCE2®-kurset på denne side udbydes af Implement Consulting Group A/S, ATO af PeopleCert® Group. PRINCE2® er et registreret varemærke tilhørende PeopleCert-gruppen. Anvendes under licens fra PeopleCert. Alle rettigheder forbeholdes.

 

Har du spørgsmål?

Kontakt én af vores kursusadministratorer her.